VIDEO GÅR VIRALT: Aben viser sin unge hvordan man bruger en iPad

Hvor klippet har vakt stor begejstring på nettet, så advarer organisation nu om abernes it-færdigheder.

Der er noget sært dragende ved telefon- og computerskærme, der med deres lys formår at lokke os ind i det digitale univers.
Klik for at læse mere

Et barn behøves ikke være særlig gammel, før det med store polypper forsvinder ind i skærmverdenen, og fascinationen gør sig også gældende hos dyreriget. Det skriver Daily Mail.

Se videoen HER

For et par uger siden lagde det kinesiske medie People’s Daily Online en video af to aber med en iPad ud på nettet, og siden da har klippet gået sin sejrsgang på Meipai, en kinesisk pendant til Facebook.

I videoen kan man se, hvordan en større abe viser sit afkom, hvordan man bruger det populære Apple-produkt.

Den ukendte abefamilie, der lader til at gå i tøj og bo hos repræsentanter for menneskeheden, er ikke langsomme til at navigere rundt på den oplyste skærm.

– Det er så sødt, skriver en bruger i kommentarfeltet til videoen, men hos dyreorganisationen PETA er man ikke glade for abernes it-færdigheder.

– Aber er ekstremt intelligente, og deres komplekse sociale, fysiske og psykologiske behov kan ikke opfyldes i fangenskab, forklarer en talsperson fra organisationen.

– De bør ikke sidde foran computere eller have tøj på – de hører til i naturen, hvor de kan klatre, jage og etablere deres egne områder, siger Elisa Allen fra PETA.