Er der en ny sæson ’Familien fra Bryggen’ på vej? – Få svaret her

Er der en ny sæson ’Familien fra Bryggen’ på vej?

 

Noget tyder på, at vi godt kan begynde at glæde os.
Klik for at læse mere

 

Det er ikke længe siden, at sidste afsnit i 11. sæson af ’Familien fra Bryggen’ rullede over skærmen. Det er dog endnu ikke blevet afsløret, om vi kan glæde os til en 12. sæson med den populære familie.

Nu kan noget dog tyde på, at vi godt kan begynde at glæde os. Til receptionen på bogen ’Mopper & mig’ havde Linse, Geggo og Cengiz nemlig et kamerahold i hælene under hele arrangementet. Ingen af dem ville dog bekræfte, at de var i gang med en ny sæson:

– Vi er i hvert fald i gang med at lave noget tv, som I kan se, men vi må ikke afsløre endnu, hvad det er, sagde en hemmelighedsfuld Geggo, og Linse fortsatte:

 

– Jeg må ikke sige, om der kommer en ny sæson. Men jeg vil da gerne lave endnu en sæson. Vi varmer op lige nu. Det er jeg ikke færdig med endnu. Faktisk har vi jo aftalt, at jeg skal blive Mopper, Geggo skal blive mig, Alba skal blive Geggo, og så kommer der en ny. Det skal ske, mens vi laver ‘Familien fra Bryggen’. Jeg skal nå at blive olde, grinte hun.

Klik for at læse mere