Moren er ved at dø – Men hendes afskedsbrev slår hendes mand helt omkuld

Heather McManamy fra Wisconsin blev diagnosticeret med brystkræft i 2013. Blot to år senere sov den 36-årige stille ind.

Hun efterlod sig sin mand Jeff og parrets datter Brianna, og i løbet af sine sidste dage brugte hun meget tid på at reflektere over livet. Heather skrev derfor et gribende men samtidig sjovt afskedsbrev, og bad Jeff om at offentliggøre det på hendes Facebook efter hendes død.

“Så… Jeg har nogle gode og nogle dårlige nyheder. Den dårlige nyhed er(selvfølgelig), at jeg er død. Den gode nyhed er, at hvis du læser dette, så er du sandsynligvis ikke død (hvis de altså ikke har wifi i livet efter dette).”

Klik for at læse mere
“Ja, det sutter røv. Det sutter rigtig meget røv, men jeg er bare så glad for, at jeg levede et liv så fyldt med kærlighed, glæde og vidunderlige venner. Jeg er så heldig, at jeg kan sige, at jeg ikke fortryder noget, og jeg har lagt al energi i at leve livet fuldt ud.

Jeg elsker jer alle, og takker jer for dette fantastiske liv.

Uanset hvilken religion, som giver dig trøst, så er jeg glad for at du har den. Respekter dog, at vi ikke er religiøse.

Please, please, please lad være med at sige til Brianna, at jeg er i himlen. Det betyder, i hendes hoved, at jeg valgte at være et andet sted, og forlod hende.

I virkeligheden gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at være her sammen med hende, eftersom der ikke er nogen steder, NOGEN STEDER, jeg hellere ville være end sammen med hende og Jeff.”

“Please, lad være med at forvirre hende og lade hende tro, at det ikke er sandt. For jeg er ikke i himlen. Jeg er her. Men ikke længere i den elendige krop, der vendte sig mod mig. Min energi, min kærlighed, min latter, disse utrolige minder, er alle her hos jer.

Please, tænk ikke på mig med medlidenhed eller sorg. Smil, vel vidende at vi havde det skide sjovt sammen, og at tiden var FANTASTISK. Jeg hader virkelig at gøre mennesker kede af det. Mere end noget andet elsker jeg, at få andre til at grine og smile.

Så please, i stedet for at holde fast ved den min histories tragiske slutning, så grin ad de minder vi skabte, og de sjove øjeblikke vi havde sammen.”

“Please, fortæl historier for Brianna, så hun ved, hvor meget jeg elsker hende, og hvor stolt jeg altid vil være af hende (og få mig til at virke meget sjovere, end jeg var).

For der er intet, jeg elsker mere end at være hendes mor. Intet. Hvert øjeblik med hende var en lykke, jeg ikke engang kunne forestille mig, indtil hun kom til os med et brag.

Og fortæl ikke, at jeg tabte til kræften. For selv om kræften har taget alt fra mig, tog den aldrig min kærlighed, mit håb og min glæde.”

“Det var ikke en ‘kamp’. Det var bare livet, hvilket ofte er brutalt tilfældigt og uretfærdigt, og sådan er det ganske enkelt nogle gange. Jeg mistede for fanden ikke. Den måde, jeg levede med kræften i årevis er noget, jeg ser som en ganske stor gevinst. Please, husk på det.

Vigtigst af alt, var jeg utrolig heldig med at få liv til at tilbringe over et årti med mit livs kærlighed og bedste ven, Jeff. Ægte kærlighed og sjælevenner findes.

Hver dag var fyldt med latter og kærlighed, mens Jeff var ved min side. Han er, hånden på hjertet, den bedste mand i universet. Gennem hele mit kræft-lort, fraveg han aldrig fra min saide, selv om der var mange, der sagde han skulle løbe væk.”

“Selv på de værste dage, kunne vi finde på en måde at grine sammen. Jeg elsker ham mere end selve livet, og tror virkelig på en kærlighed, der er så speciel, at den vil leve for evigt.

Tid er en af de mest værdifulde ting i verden, og at have fået muligheden for at dele mit liv med Jeff så længe er noget, jeg er utrolig taknemmelig for. Jeg elsker dig, Jeff.

Jeg tror, at den herlighed som Brianna nu er, er vores kærlighed, der er blevet bragt til live – hvilket er utroligt smukt. Det brister mit hjerte at skulle sige farvel.

Hvis det er halvt så trist for dig, som det er for mig, brister det mit hjerte igen, eftersom det sidste, jeg ønsker, er at gøre dig ked af det. Jeg håber, at du har tid til at tænke på mig og grine og smile, eftersom vi havde et utroligt spændende liv sammen.”

“Google ‘Fysikens eulogy”, så finder du ud af, at det er et videnskabeligt faktum, at jeg på en eller anden måde altid vil være her sammen med jer. Jeg ved, at hvis I bare stopper op og kigger nøje efter, så vil jeg være der (på en så ikke-skræmmende måde som muligt).

Du er hele min verden, og jeg elskede hvert sekund vi fik sammen, mere end ord kan beskrive.

Venner, jeg elsker jer alle, og tak for et vidunderligt og utroligt inspirerende liv. Og tak til alle mine fantastiske læger og sygeplejersker, der har taget sig så godt af mig. Jeg er ikke i tvivl om, at I gav mig så mange gode dage, som I nu kunne.

Fra det inderste af mit hjerte, ønsker jeg alle mine venner et langt, sundt liv, og jeg håber, at I kan opleve den samme påskønnelse hver dag, som jeg gjorde.”

“Please, hvis du kommer til min begravelse, så lav en barregning, der ville gøre mig stolt. For helvede, råb “Keg on My Coffin” og dans på baren for mig (eftersom det skal være en dansefest).

Fejr livets skønhed med en forrygende fest, eftersom I ved, at det er det, jeg ønsker. Og jeg tror, på forunderlig vis, at jeg nok skal finde en måde at deltage (I ved, hvor meget jeg hader at gå glip af alt det sjove).

Jeg ser frem til at hjemsøge jer alle, så dette er snarere et ‘ses senere’ end et ‘farvel’.

Please, gør mig en tjeneste og tilbring et par minutter dagligt til at være opmærksomme på det skrøbelige eventyr, som dette vanvittige liv er. Glem aldrig: hver dag betyder noget.”